Michael Jensen

Jeg plejer gerne at sige at jeg ti gange hellere vil se en dårlig strategi blive realiseret end at se en nok så velpoleret og forkromet strategi ende der, hvor den tit gør det, nemlig i et støvet ringbind på reolen!

Og hvordan får vi så det til at ske?

Mere end 30 års arbejde med strategiimplementering, både som leder og senere som konsulent har vist mig, at det starter allerede med selve strategiprocessen, hvor det handler om at fokusere på enkelthed, realisme og erfaringer fra tidligere processer; hvad der har virket, og især, hvad, der ikke har virket.

10 gode råd som gør strategi til virkelighed

Her kommer 10 punkter, hvis overholdelse, øger sandsynligheder for at vi også kommer i mål.

  1. Sørg for at have det rigtige hold, især når det gælder ledere og øvrige nøglepersoner – praksis viser at det er vigtigere at have det rette hold end at have den rette strategi
  2. Sørg for at have et klart og fælles verdensbillede, både hvad handler om organisationen internt (herunder styrker og svagheder) og om den omgivende verden og dens ønsker, muligheder og krav. I denne del af processen er det ofte en god idé at få et par eksterne briller til at kigge med.
  3. Opstil 3 – 5 klare mål for den kommende strategiperiode (f.eks. på fem års sigt) og bryd disse ned til en etårig horisont
  4. Beskriv vha. diverse markeds- og værdibaserede strategiske redskaber en klar og enkel strategi for hvordan I vil bevæge jer fra, hvor I er nu til der, hvor i gerne vil være når strategien er realiseret. Dette skal, som udgangspunkt kunne gøres i max 25 ord.
  5. Definer de 3 -5 kampe (Must- Win Battles), som I skal vinde for at realisere jeres mål. Kun én af disse må være intern, resten skal være rettet mod markedet.
  6. Udpeg en ansvarlig for hver MWB, og et team, helst tværorganisatorisk, til at bakke denne op.
  7. Lad den ansvarlige/teamet inden for en horisont på 2 – 4 uger lave en kortfattet plan for, hvordan I vinder de konkrete kampe, og en prioriteret liste over aktiviteter de kommende 3 mdr.
  8. Definer jeres Must-stops, dvs. de aktiviteter I er nødt til at droppe, eller udsætte for at nå alt det i skal nå og udpeg en ansvarlig for at sikre at dette overholdes – min erfaring er at det sværeste i en strategiproces er fravalg.
  9. Lav en plan for både den indledende og den løbende information og kommunikation af strategien til hele organisationen – husk i denne forbindelse at kommunikation er andet end ord.
  10. Lav en klar plan for opfølgning og justering, og hold en større opfølgning på mål, MWB, Must-stops og prioritering minimum en gang i kvartalet, hvor I også justerer og fornyr jeres aktiviteter i forhold til jeres MWB.

Følg disse 10 punkter og I vil opleve en kraftig styrkelse i jeres evne til at realisere jeres strategi!

 

Michael JensenUdgivet af Michael Jensen

KONSULENT MED SPECIALE I UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF STRATEGI

Michael har fokus på udvikling og implementering af jordnære og realistiske strategier.
Han driver til daglig virksomheden Colea, og er partner i virksomhederne persolog© Danmark og Cruit Consult. Læs mere om Michael HER

 

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen til bloggen

Siden vil løbende blive opdateret. Har du spørgsmål eller forslag til emner så skriv gerne til os.