Da jeg var barn, var Kodak en central del af ferier, ture, fødselsdage osv. Alt skulle foreviges i form af billeder – og Kodak havde nærmest monopol på salget af de film vi stoppede i kameraerne.
Det gik så vidt at begrebet ”a Kodak Moment opstod”, vist nok en gang i 1970’erne. The Eastman Kodak Company blev grundlagt i 1888 af George Eastman. I 1976 opnåede virksomheden en markedsandel på gigantiske 89% i USA, og styrede således totalt markedet for farvefilm. Men op gennem 1990’erne oplevede virksomheden tilbagegang som følge af udviklingen indenfor digital billedbehandling og det på trods af, at Kodak selv havde udviklet teknologier til digital billedbehandling og var indehaver af en større patentportefølje relateret til denne teknologi – de troede blot ikke på at markedets potentiale var stort nok, og gjorde derfor ikke nok ud af at kommercialisere deres produkter. I 2007 havde selskabet sit sidste overskud og i 2012 måtte selskabet søge beskyttelse for sine kreditorer efter den amerikanske konkurslov. Efter en rekonstruktion, hvorunder selskabet måtte sælge sin patentportefølje for 525 mio. $, trådte selskabet i september 2013 ud af konkursbeskyttelsen, men er i dag kun en skygge af sig selv. Pointen i denne historie er, at alle virksomheder, selv de største brands, kan risikere at blive disruptet, hvis ikke de evner løbende at tilpasse sig et marked i stadig udvikling. Og her handler det om andet og mere end blot INNOVATION – et begreb, der nok mere end noget andet har domineret de sidste omkring 20 år i ledelsesverdenen. Prøv at søge titler på Amazon og du vil finde mere end 60.0000! om emnet. Virkeligheden handler desværre ikke om innovation i sig selv, men om, hvad det er vi ønsker med innovation, så det er nok snarere vækst og i sidste ende overlevelse det handler om. I denne forbindelse har Darwin en gang skrevet at, ”Det ikke den stærkeste af arterne, ej heller den mest intelligente, der overlever, men den, der bedst forstår at tilpasse sig” Charles Darwin: Arternes Oprindelse Det var tilpasning Kodak, og andre med dem forsømte. Vi lever i en verden hvor markederne bliver stadig mere komplekse, så der opstår et enormt behov for at være mellem de, relativt få, organisationer, der evner at manøvrere i en komplekst og hastigt skiftende virkelighed. Og det er præcist her agilitet kommer ind i billedet som en nødvendig størrelse fordi behændig tilpasning bliver utrolig vigtig, og mere end nogen sinde vil organisationens evne afhænge af dens evne til løbende tilpasning. |
Udgivet af Michael Jensen
KONSULENT MED SPECIALE I UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF STRATEGI
Michael har fokus på udvikling og implementering af jordnære og realistiske strategier.
Han driver til daglig virksomheden Colea, og er partner i virksomhederne persolog© Danmark og Cruit Consult. Læs mere om Michael HER
No responses yet